Kan vi bestille prints?

Ja, med et men. Mange fotografer bestiller deres billeder online, da selve printeren, blæk mv. er forrygende dyre at have kørende. Det er fint og de er som regel virkeligt flotte. Men – og her kommer det lille men; det kan I også sagtens selv. Hemmeligheden er at bruge den rigtige leverandør og ikke bare den billigste. Til gengæld lover jeg jer, at det er billigere end at bestille dem gennem en fotograf – også selvom det er mig.

Jeg bruger www.danskdigitallab.dk fra Randers eller www.xprint.dk fra Aarhus. Der er garanteret flere, men de to har jeg god erfaring med. Og du kan helt sikkert finde det billigere andre steder - men nok ikke meget bedre.


Hvad sker der hvis flere par henvender sig om den samme dag?

Jeg har først til mølle princip. Hvis flere henvender sig om samme dato vil jeg informere alle interesserede, men datoen går til den første, der beslutter sig for at booke.


Kan vi skræddersy en pakke der passer til vores ønsker?

Uden tvivl. De pakker du ser her på siden, er for at give dig en idé om hvad jeg koster. Hvordan dagen skal være er det kun jer, der ved og alt kan skæres til, så det passer med jeres ønsker.


Hvert eneste billede har jeg været over flere gange. I booker mig for min stil og jeg vil være sikker på, at I modtager det bedste jeg kan levere. Det betyder også, at jeg ikke sender mine rå fotos.

Er alle de billeder vi modtager redigeret?


Dagen efter vil I få de første billeder fra jeres dag – typisk fra kirken og portrætterne. Resten redigerer jeg færdig efterfølgende og leverer som regel indenfor en uges tid. Rammer vi en ferie, et særligt stort antal billeder eller syge børn på stribe kan der gå op til tre uger, men det hører til sjældenhederne.

Hvornår modtager vi vores billeder?


I vil få alle de færdigredigerede billeder leveret digitalt. Det kan være som en Dropbox-mappe eller et WeTransfer-link. Begge dele kan I dele videre, hvis I har lyst til det.

Hvis det tekniske driller hjælper jeg gerne.

Hvordan modtager vi billederne?


Noget af det vigtigste for mig er, at I så vidt muligt ikke tænker over, at jeg er med. Min fotografiske stil er enkel og dokumentarisk - og jeg vil naturligt falde ind i selskabet. Jeg fanger øjeblikke, stemninger og den kontakt der mellem jer og mellem jeres gæster.

Det betyder også, at jeg ikke kommer til at stille jer op i ekstravagante poseringer, når vi skyder portrætter. Jeg tager udgangspunkt i jer to og guider jer til et elegant udtryk. Det vil typisk være jeres hænder, øjne og holdning jeg hjælper lidt på vej – resten kommer naturligt fra jer.

Hvordan er din arbejdsstil?


Det skal vi faktisk helst. Vi skal have snakket dagens program igennem og jeres tanker om billederne. Men vi skal også bare have en time sammen med kaffe og lære hinanden at kende – det gør en kæmpe forskel på dagen og for billederne.

Hvis det kniber med logistikken for at mødes fysisk, er Facetime et godt alternativ.

Kan vi mødes inden brylluppet?


Skriv eller ring til mig, så vi måske kan finde en løsning - om det så er at rykke datoen, ændre hvor stor en dækning I ønsker, bare aflyse eller noget helt fjerde. Jo tidligere I tager kontakt, jo bedre chance har vi for at finde en god løsning.

Når I booker hos mig, så gælder vilkårene i min kontrakt, men jeg vil strække mig langt for, at jeres dag bliver så god som muligt - også selvom den måske ikke bliver helt som I havde planlagt. 

Hvad sker der hvis vi er nød til at aflyse vores aftale?